Om Kunst-Smag Århus Kunstbygning

af Søren Høgsberg

Om Kunst-Smag

 

Jeg tør næsten ikke sige det - endnu mindre skrive det!

 

-Michael Bredtved´s malerier er kunst. De er gode og fornemme repræsentanter for det begreb vi omtaler som kunstværket.

 

Det odiøse i min forsigtighed med udsagnet er, at jeg ikke vil argumentere for det. Jeg vil ikke overbevise nogen om udsagnets rigtighed. Jeg vil end ikke påstå, at mit udsagn er sandt. Alligevel vil jeg, når jeg nu har skrevet det, utvivlsomt blive draget til ansvar for mine ord, og overfor den dommer der søger sandheden, nytter det ikke meget, at jeg bare syntes malerierne er godt kunst.Her kræves vægtige og objektive argumenter. De kan findes - kunsthistorisk, ikonografisk, narratologisk eller hvad man kan finde på at kalde en argumentations-teoretisk disciplin. Inderst inde har vi alle en fornemmelse for, at kunst drejer sig om noget andet, og at alle disciplinerne er en facadeforestilling - et skuespil.

 

Maleriet er et teknisk produkt som kan bedømmes i en sammenligning med andre malerier. Kunsten er ikke det materielle værk - kunsten er det sansede, det fornemmede, det malede!

Det er vores evner til at sanse, der kommer på prøve, når vi for eksempel har med Bredtved´s malerier at gøre, for her hjælper for meget forstand kun forstyrrende. Kunst er og har altid været utilgængelig for en forstandig og rationel tilgang.Den skal sanses og gøres til genstand for en smagsdom. Kunst skal konsumeres og smages gennem øjnene som mad inkorporeres og smages gennem munden.(Ingen har endnu kunnet forklare mig smagen af salt, jeg kan kan ikke forstå smagen, men den passer mig - jeg kan goutere den, jeg kan have med den at gøre.) Det der gør et kunstværk til ´kunst`, eksistere ikke de facto - det er uforklarligt. Men alligevel er et kunstværk sanseligt. Når det sansede bearbejdes og fortolkes, er det med rationelle og referentxielle former. Vi kan markere de fysiske elementer (værket), og sortere dem fra hele sansningen. Det der bliver tilbage, den ikke-metafysiske rest, det uforklarlige, er sanseligt erkendt, og derfor sand ( det er) - om ikke som rigtig, så dog en autentisk hændelse. 

En visuel sansning er en hændelse, der transformeres til en begivenhed, når vi erkender det som et maleri. Hændelsen  er den tragiske undergrund - det storladne som ikke kan være anderledes, og som vi kan anskue gennem kunstnerens tilvirkning og fixfaxeri med materialet. Når en analytiker påstår at kunne forstå billedet, er det udelukkende overfladen - tilvirkningens præcision, penselstrøgenes geometri og deres udsigelses-kraft, der lader sig forstå. Overfor kunsten må han give op, for hvem tør tillade sig at forstå en hændelse, som var den rekonstrurerbar og begribelig, og som dermed var den en begivenhed? - Hvilken optimisme!

 

Derfor tør jeg nu godt sige, at Michael Bredtved´s malerier er god kunst. De smager mig, eller rettere - jeg kan smage dem. Det er dommen. Og hvis  De hører nogen sige om malerierne, at de er fabulerende - så tænk på en menu, komponeret med mange smagsindtryk, i stedet for en fortælling.                                                                          

                                                                                                                                                                                                 Høgsberg 1998

Om Kunst-Smag Århus Kunstbygning

Om Kunst-Smag

 

Jeg tør næsten ikke sige det - endnu mindre skrive det!

 

-Michael Bredtved´s malerier er kunst. De er gode og fornemme repræsentanter for det begreb vi omtaler som kunstværket.

 

Det odiøse i min forsigtighed med udsagnet er, at jeg ikke vil argumentere for det. Jeg vil ikke overbevise nogen om udsagnets rigtighed. Jeg vil end ikke påstå, at mit udsagn er sandt. Alligevel vil jeg, når jeg nu har skrevet det, utvivlsomt blive draget til ansvar for mine ord, og overfor den dommer der søger sandheden, nytter det ikke meget, at jeg bare syntes malerierne er godt kunst.Her kræves vægtige og objektive argumenter. De kan findes - kunsthistorisk, ikonografisk, narratologisk eller hvad man kan finde på at kalde en argumentations-teoretisk disciplin. Inderst inde har vi alle en fornemmelse for, at kunst drejer sig om noget andet, og at alle disciplinerne er en facadeforestilling - et skuespil.

 

Maleriet er et teknisk produkt som kan bedømmes i en sammenligning med andre malerier. Kunsten er ikke det materielle værk - kunsten er det sansede, det fornemmede, det malede!

Det er vores evner til at sanse, der kommer på prøve, når vi for eksempel har med Bredtved´s malerier at gøre, for her hjælper for meget forstand kun forstyrrende. Kunst er og har altid været utilgængelig for en forstandig og rationel tilgang.Den skal sanses og gøres til genstand for en smagsdom. Kunst skal konsumeres og smages gennem øjnene som mad inkorporeres og smages gennem munden.(Ingen har endnu kunnet forklare mig smagen af salt, jeg kan kan ikke forstå smagen, men den passer mig - jeg kan goutere den, jeg kan have med den at gøre.) Det der gør et kunstværk til ´kunst`, eksistere ikke de facto - det er uforklarligt. Men alligevel er et kunstværk sanseligt. Når det sansede bearbejdes og fortolkes, er det med rationelle og referentxielle former. Vi kan markere de fysiske elementer (værket), og sortere dem fra hele sansningen. Det der bliver tilbage, den ikke-metafysiske rest, det uforklarlige, er sanseligt erkendt, og derfor sand ( det er) - om ikke som rigtig, så dog en autentisk hændelse. 

En visuel sansning er en hændelse, der transformeres til en begivenhed, når vi erkender det som et maleri. Hændelsen  er den tragiske undergrund - det storladne som ikke kan være anderledes, og som vi kan anskue gennem kunstnerens tilvirkning og fixfaxeri med materialet. Når en analytiker påstår at kunne forstå billedet, er det udelukkende overfladen - tilvirkningens præcision, penselstrøgenes geometri og deres udsigelses-kraft, der lader sig forstå. Overfor kunsten må han give op, for hvem tør tillade sig at forstå en hændelse, som var den rekonstrurerbar og begribelig, og som dermed var den en begivenhed? - Hvilken optimisme!

 

Derfor tør jeg nu godt sige, at Michael Bredtved´s malerier er god kunst. De smager mig, eller rettere - jeg kan smage dem. Det er dommen. Og hvis  De hører nogen sige om malerierne, at de er fabulerende - så tænk på en menu, komponeret med mange smagsindtryk, i stedet for en fortælling.                                                                          

                                                                                                                                                                                                 Høgsberg 1998

skribent

Søren Høgsberg

baggrundsfarve